Om Delikat Liv

Hvem er Delikat Liv?
Nu tænker du nok at det må da være en stavefejl. Det hedder da "Hvad er Delikat Liv". Men nej - du læste rigtigt første gang. Delikat Liv - det ER mig. Det er min passion, det er min levemåde og livssyn. Jeg er åben og ærlig omkring min passion og min årsag til at grundlægge Delikat liv. Med dette håber jeg på, at du kan mærke hvorfor jeg brænder for at drive dette og hvad mine holdninger er. 


Hvordan blev Delikat Liv til?
I 2017 begyndte det langsomt at gå op for mig, at jeg mere eller mindre hver dag døjede med maven. Min fordøjelse var svingende, mavekneb, oppustethed og generel utilpashed. Det blev langsomt værre og værre, men er et kæmpe tabu som man på ingen måder har lyst til at dele med andre. År 2018 får jeg konstateret Graves sygdom, som er en autoimmun sygdom hvor min krops eget immunforsvar, gør jeg har for højt stofskifte. Jeg bliver sat i medicinsk behandling men samtidig kan jeg mærke at alting er ved at ramle omkring mig. Jeg får konstateret udbrændthed, som er en langvarig form for stress. Jeg var nu helt nede at skrabe bunden og måtte finde en måde at komme ud af dette på. Jeg ville ikke bare læne mig tilbage og vente på medicinen gjorde sit arbejde – jeg måtte gøre noget aktivt. Mange aftenener med google som min bedste ven, blev jeg opmærksom på forskellige måder at opbygge kosten på men fællesnævneren ved det hele var gluten og laktose som de største syndere. Jeg valgte derfor at skære alt dette væk, for kunne det hjælpe var jeg villig til hvad som helst. Sideløbende går det op for mig at maden kunne blive min medicin! Jeg ville så vidt som muligt spise rene varer, økologiske varer, flere uforarbejdede varer. Jeg ville vide præcis hvad jeg fyldte min krop med og begyndte at stille flere og flere spørgsmål til hvad jeg egentlig havde i mit køleskab - Dette blev vendepunktet i mit liv!

Nu er jeg er så beriget at have en mand, som støtter mig i
alle mine ukuelige projekter, og hopper med på vognen. Han elsker at lave mad og han elsker at nogen vil spise det han kreerer. Han er en haj til alt det tekniske i køkkenet og jeg elsker at finde de lækre, unikke produkter, som findes derude. Sammen kan vi dermed skabe inspirerende og smagfulde retter. Derfor blev mit evige ønske om at arbejde selvstændigt og vores fælles store passion for essentielle fødevarer, startskuddet til at vi kastede os ud i dette projekt sammen og Delikat Liv blev grundlagt i 2019 og er nu vores fælles hjertebarn.

De kærligste hilsner
Hanne Hougesen